Nu er tiden kommet for mit vedkommende til at sige farvel til Honduras og, endnu vigtigere, Manuelito. I dag er det præcis fire måneder siden jeg ankom til børnehjemmet Manuelito, og nu er min tid her på stedet kommet til ende. Det har været fire måneder med et arbejde og et kulturmøde fuld af alle mulige forskellige udfordringer, spændende oplevelser og frem for alt en investering i 37 skønne, og til tider ret udfordrende, børn. Imorgen, søndag flyver jeg til Buenos Aires for at besøge min storebror, og efter en uges tid dér, vender jeg snuden og skuden mod Danmark. Men det bliver ikke uden at efterlade en stor del af mit hjerte hos børnene her på Manuelito. Hver eneste af børnene her på projektet har en plads i mit hjerte, og det er ikke uden tårer, at jeg forlader dem. Da jeg oplevede, at Gud ledte mig til at rejse ud som volontør, havde jeg ingen idé om, hvad det indebar, hvordan det ville ændre mit hjerte og åbne mine øjne for hvor store behovene er i den verden vi lever i. Nu kan jeg kigge tilbage på en spændende tid i mit liv, der kommer til at præge min fremtid og mig som menneske.
- Udsigt over Proyecto Manuelito
Jeg har absolut ingen idé om, hvad Guds plan er for mit liv, hvad jeg skal studere eller leve af. Men én ting er jeg sikker på. Jeg vil bruge mit liv og mine evner til at vise de mennesker, der allermest har brug for det, Guds enorme kærlighed og omsorg. Så må tiden vise, om det bliver på en måde, som arbejdet her på Manuelito har været, eller om det bliver noget helt andet.
- Vi ses hjemme i DK
Varme hilsener, Samuel
- Vi ses hjemme i DK
Varme hilsener, Samuel
RSS Feed